Bærkage

Ingredienser:

75 g smeltet margarine / oliemargarine

3 æg

2 dl sukker

2½ dl hvedemel

½ tsk vaniljesukker

1 - 2 dl friske / frosne bær

Bær: brug hvad du har, evt. solbær, hindbær, brombær eller jordbær skåret i mindre stykker.

 

Rør æg, sukker, mel, vanilje og margarine sammen til dejen er ensartet. Det skal ikke piskes.

Hæld dejen i en tærteform beklædt med bagepapir og drys bærrene ud over.

Bag kagen ved 200 grader i 30 minutter.

Kagen serveres eventuelt med flødeskum eller vaniljeis på en varm sommerdag