Året der gik - 2010

 

Året startede ud med sne og frost, hvilket gav en del vand på foldene da det smeltede

Vi deltog for første gang i indendørsstævne, med dressur, kegler og marathon og kom hjem med en 4. plads

Vi blev endelig færdige med begge stuerne og den store stod sin test ved Fru. Hansens 30 års fødselsdag

Og så stod den på Top Cup på Amager, Ringsted, Slangerup, Nyvang, Fakse og Kalundborg

Magoo og Filipa har stået lidt i skyggen af Tim og Mona i år... hvis man da ellers kan det... De har måtte nøjes med hyggeture rundt i Kærbyske landskab. Filipa har ikke haft fysik til mere end det i år og Magoo er jo magelig og nyder hyggeturene med Filipa og de mere aktive ture han får alene ( han kommer jævnligt i kontakt med sin indre galophest, når vi ikke har Filipa med :-)

Magoo har haft glæde af både at have Pernille og Carina til at ride ham i år.

Sommerferien gik rundt på midtsjælland med hest og vogn, telt og myg og mad på primus og gasgrill

Vi var med til at køre opvisning på Møllebakken ved byfesten i Kalundborg

Og klubmesterskabet i KEKF blev en våd omgang, men vi vandt tospandsklassen :-)

Klubmesterskabspokalen kom ikke til at stå alene, da pokalen for årets kusk i KEKF også gik til Fru. Hansen. Fru. Hansen desuden udnævnt Claus til at være årets groom i Kærby :-) For uden ham - ingen pokaler.

En af de største familære udfordringer året bød på, var da Top Cup landsfinalen på Dorthealyst skulle afholdes samme dag som Jeppe skulle konfirmeres. Med hjælp fra reservegroom Kurt og startlisteansvarlig Gyda blev dagen planlagt, så vi kørte som første ekvipage kl. 10, mens Claus var med Jeppe i kirke. Det blev dog til en 4. plads på dagen og også en 4. plads i den samlede Top Cup.

Vi kommer nok ikke udenom at lave en lille status på antallet af punkteringer det forgangne år:

1: Svebølle - orienteringstur hos Jens Peter

2: Herhjemme stående på traileren efter 1. lapning

( her blev der så sat 4 nye dæk og nye slanger på )

3: Ubberup - aftentur, Bjarne måtte hente vognen, ponyerne blev kørt hjem fra jorden. Turen gav et nyt ordsprog: "Man skal aldrig køre længere væk end man kan nå at gå hjem inden solnedgang."

4: På sommerferieturen

5: På Orienteringsturen med Fjordhestens venner

Igen i år gav køkkenhaven og drivhuset godt

Årets kartoffelhøst i engene blev 110 kg

2010 var også året hvor Tim og Mona fik lavet pas efter alle kunstens regler og Fru. Hansen fik papir på at hun helt lovformligt må køre med trailer, når det samlede vogntog engang overstiger 3,5 t., hvilket åbner nye muligheder for udskiftning af bil eller trailer.

Casper fik læreplads og endelig sit traktorkørekort, Pernille bestod knallertkørekortet :-) Og Jeppe klarede to skoleskift og er glad for den nye skole, men han må stadig "nøjes" med at køre høsten i hus herhjemme...

Hvad det nye år byder på vides endnu ikke, men vi håber på at Filipa kan komme ud og lave lidt mere, hvis hendes ben kan. Fru. Hansen ville gerne forbedre placeringerne i Top Cup.